Veganske pulled pork-pandekager
Læs mere om Veganske pulled pork-pandekager i Aarhus Kommune her.
Kommentar fra Rasmus, uddannelseschef på Aarhus Tech – Skolen for trends og gastronomi
Eleverne der står bag denne ret, kommer fra Gastronom-uddannelsens 2. grundforløb på Aarhus Tech. De har på denne uddannelse, og på skolen generelt, bæredygtighed for øje såvel som på skoleskemaet.
Denne ret er et produkt af en gruppe unge mennesker, der blev sat for at skulle reflektere over mulige ingredienser med bæredygtighed som fællesnævner. Det er i denne refleksionsproces at "Jack-fruit" kom på tegnebrættet, da frugtens transport til Danmark, er mere bæredygtig end mange af de grøntsager vi dagligt indtager. Frugtens udseende og tekstur er efter tilberedning meget lig kødet man ville forvente at sætte tænderne i når der serveres pulled pork. Retten smager fantastisk, og vi vil næsten vædde med, at du ikke kan smage forskel på frugten og klassisk Pulled Pork.
Ingredienser
12 personer
Vegansk pulledpork:
2 løg – finthakket
2 fed hvidløg
2 limefrugter
3 dl. Hoisin sauce
12 g ingefær – revet
900 g jackfrugt fra dåse – drænet
Ca. 20 g krydderier – f.eks. paprika, cayenne, spidskommen, chili, sukker
Pandekagedej:
350 g hvedemel
8 dl. Soyamælk
5 g Bagepulver
10 g neutral olie
10 g salt
10 g plantesmør
Avocadofyld:
1 løg – fint hakket
2 fed hvidløg – fint hakket
2 limefrugter – saften herfra
5 avocadoer – i mos
Evt. 2 mango i fine tern
3 tomater – i fine tern
Evt. Kål fintsnittet
Fremgangsmetode
Vegansk pulled pork:
Løg, hvidløg og ingefær sauteres på en pande.
Tilsæt jackfrugt og sauter kort. Brug to gafler og skil frugten ad på panden.
Tilsæt hoisin sauce samt krydderier og tilbered ved lav varme til det karamelliserer på panden.
Pandekagedej:
Bland alle ingredienserne sammen til en ensartet masse.
Pandekagerne steges enkeltvis på en pande.
Avocadofyld:
Bland ingredienserne på nær kål og smag til med lime, salt og peber.
Anret pandekagerne med pulled pork, avocado og evt. fint snittet kål.